Oprettet 23. februar 2021
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

På Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense søger vi en statistiker / registerdatamanager til en fuldtidsstilling.

Vores enhed, som er dannet i et samarbejde mellem Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og Forskningsfonden for Almen Praksis, består af cirka 100 videnskabelige medarbejdere og gæsteforskere. Forskningsområderne spænder bredt og er i vid udstrækning et samarbejde mellem forskellige fagdiscipliner, se https://www.sdu.dk/da/almenpraksis.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver bliver primært, at:

  • udføre epidemiologiske og statistiske analyser på kliniske kohorter og registerdata
  • rådgive forskere om bl.a. relevant forskningsdesign, valg af statistiske analysemetoder og tolkning og præsentation af resultaterne
  • udføre datamanagement på registerdata på forskermaskiner hos f.eks. Danmarks Statistik
  • assistere forskere - af forskellig faglig baggrund og med forskellige grader af forskningserfaring - i deres forskningsprojekter og bidrage til publicering af forskningsresultater

Du vil indgå i et lille team af statistikere, hvor du selvstændig har ansvar for flere projekter samtidigt.

Vi forventer, at du:

  • har en kandidatuddannelse inden for matematik, statistik eller lignende
  • har erfaring med statistiske analyser
  • har erfaring med håndtering af de store nationale sundhedsregistre
  • er en habil bruger af Stata, R og/eller SAS
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • er vant til et tæt samarbejde omkring projekter

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med andre, at du er struktureret og pragmatisk i din tilgang til opgaverne, og at du kan håndtere flere projekter samtidigt. Det er ligeledes vigtigt, at du er serviceminded, udadvendt og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en forståelig måde.

Vi tilbyder:

  • et afvekslende og meningsfuldt job i en spændende organisation, der prioriterer tværfagligheden højt
  • en fleksibel og rummelig arbejdsplads

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse snarest muligt og senest 1. juni 2021. Du ansættes ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense på vilkår svarende til regional overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er den 21. marts 2021. Du kan sende din ansøgning inklusiv CV og bilag ved at trykke på knappen "Send ansøgning" nedenfor. Samtaler forventes holdt den 25. marts 2021. Hvis du vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Sonja Wehberg, som er statistiker på afdelingen på mail swehberg@health.sdu.dk, og ønsker du at blive kontaktet pr. telefon, kan du skrive dit telefonnummer og et ønsket tidspunkt for en telefonsamtale i mailen.

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job